Enneagramcafé 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright Janne Kofod Lassen, Enneagram Master Practitioner 2003  

Denne side er en arbejdsside og ikke en præsentationsside.


  Om Enneagrammet:

Links til gode enneagramsider Kendetegn ved de forskellige typer Passion - Fiksering - Særlig evne - Essens
Enneagramfortællinger Indsigt forlag Wikipedia
Enneagramforeningen Helen Parmers hjemmeside  

Om Livslang læring - et punkt i Bologna-processen og Lissabon-strategien.

"Livslang Læring i en globaliseret verden" Janne Kofod Lassen, Ulla Moth-Lund, Lisbeth Bastholm, september 2005
"Vilkårene for Livslang Læring I Statslige Organisationer I Danmark" Janne Kofod Lassen, Ulla Moth-Lund, juni 2006

"Livslang Læring for medarbejdere I en fremtidig innovativ og kreativ statslig verden - italesættelsen af den statslige medarbejder som en del af Bologna-processen" Janne Kofod Lassen, Ulla Moth-Lund, November 2006

 


  

Figur JKL<<<<<<<<<<<. Figuren viser de 10 indsatspunkter i Bologna-processen med reference til Lissabon-strategien, hvor de enkelte punkter bliver operationelle for os som medlemsland i EU.


LINKS

Ministerier

Alt vedrørende det officielle Danmark

HK-forbundet

HK-STAT DK

StK

Giv plads

EU-portal

EU-portal

EUobserver.com

CORDIS:

EURO-kursen

FIRST

TV2

DR

 


Bøger jeg har læst - kort hukommelsestekst

"BENCH LEARNING - forbilleder som løftestang for udvikling" - bogen er skrevet af Bengt Karlöf, Kurt Lundgren og Maria Ednfeldt Froment (Børsens forlag)

Benchlearning  går skridtet videre end benchmarking. Hvor vi ved benchmarking måler os med andre ofte bedre end os, så går vi længere med benchlearning - vi lærer simpelthen af de andre, så vi bliver bedre og mere kompetente. Benchlearning er rettet ind efter videndannelsens modtagerside - dette til forskel fra mange ansatser inden for Knowledge Management, der er indrettet efter udbudsiden.

Den store udfordring ligger i at modtage viden - dvs. omdannelse af informationselementer til viden hos individer og grupper. Det er vanskeligt at få modtageren til at omdanne information til viden - at kunne anvende info på modtagerens egen virkelighed via dialog og internalisering (det at overtage gruppenormer som gyldige for én selv).

Benchlearning defineres som at skabe et lærende adfærdsmønster således, at mennesker kontinuerligt stræber efter en ny viden. Samtidig er det et godt værkstøj til at omsætte de abstrakte tanker om den "lærende organisation" til praksis. Vor evne til hele tiden at lære nyt er det vigtigste.  (En lærende organisation, der er formet til at skaffe, skabe og sprede viden og en forandret måde at arbejde på, så den afspejler ny viden og ny indsigt - David Garwin, 1993.)

Bench learning 1) skaffer og skaber  organisationens viden ved at lære af forbilleder i omverdenen,  2) spreder naturligt denne viden gennem bred deltagelse I arbejdet og 3) forandrer sin arbejdsmåde ud fra det man har lært. Vi har svært ved at modtage for meget kodet viden f.eks. en manual. Det er bedre at få informationen/læren fra en person, som vi kan stille spørgsmål = dialog.

Voksne mennesker ser det nyttige i at lære noget nyt. Ved benchlearning gælder: Man ser at en anden præsterer bedre, og man går skridtet videre og finder ud af HVORDAN forbilledet har gjort.

Forskellen mellem benchmarking og benchlearning er at benchmarking er ledelsens ønske og sker oppefra og ned - ved benchlearning flyttes ansvar ud I organisationen. Det er de medarbejdere, der bliver berørt af forandringer, der skal fremme arbejdet. De føler sig delagtige, og det virker positivt når menneskers adfærd skal forandres.

Bogen beskriver processerne.                Læst af Janne Kofod Lassen 28.05.07


 

 


 

 

 

 

Besøg I Bruxelles: Hele delegationen bestod af: Fra venstre mod højre: Britta Thomsen medlem af Parlamentet, Fritz Buster Nielsen, KU, Derek Earnshaw, England (UNISON), Aase Pedersen, AU, Jack Mcginley, Irland (SIPTU), Helen Gallagher, Irland (SIPTU), Jon Richards, England (UNISON), Janne Kofod Lassen, DTU og Hans-Henrik Nielsen (HK/STAT-DK) .

 

 

 

 


 

UNIVERSITETSSTOF

Evaluering af Universitetsloven  Fra Danske Universiteter (Wilbert van der Meer) har vi sakset følgende information:

Status for evaluering af Universitetsloven i 2009

Der er ikke fastsat revisionsbestemmelser i universitetsloven af 2003.

I forbindelse med fusionsprocessen i 2006 blev det i Folketinget aftalt, at man i 2009 ville evaluere, hvordan fusionerne var gået i forhold til de fordele, der blev stillet i udsigt. Samtidig hermed besluttede man at evaluere, hvordan det er gået med ytringsfriheden, forskningsfriheden og medarbejderindflydelsen under den nye universitetslov.

Der ligger således ikke en beslutning, om at loven skal ændres, og den evaluering, der er aftalt, omfatter kun et aspekt af universitetsloven. På den anden side kan et folketingsflertal naturligvis ændre i loven, hvis man finder det hensigtsmæssigt. Det har man trods alt gjort på en række andre områder siden 2003.

Samtidig har der i medarbejdergrupper på universiteterne været en debat om loven, og der er startet en underskriftsindsamling for at lægge pres på for ændringer af universitetsloven. Underskriftsindsamlingen indeholder følgende punkter:

Som det fremgår, er emnerne ikke snævert bundet til den gældende universitetslov. Foreløbig har 5258 personer skrevet under, hvilket vidner om en vis gennemslagskraft, selvom underskriverne naturligvis langt fra alle sammen er universitetsansatte.

Hvis man koncentrerer sig om de emner, det er aftalt at evaluere, må følgende temaer forventes at kunne komme til debat.

Fusionerne

Reelt er det vel for tidligt at vurdere effekterne af fusionerne, og vi forventer ikke markante "løsrivelsesbevægelser" fra fusionerede institutioner. Omvendt har ministeren tidligere varslet, at man vil se nærmere på de universiteter, der ikke fusionerede I 2006. Formodentlig har ministeren dog ikke væsentlig grund til at foretage et nyt fremstød på dette område allerede i 2009.

Ledelse

Underskriftsindsamlerne er formodentlig ikke tilhængere af de eksterne bestyrelser og det enstrengede ledelsessystem. Der er dog ikke noget, der tyder på, at der er politisk ønske om en ændring på dette område. Forligspartierne har støttet denne model hele tiden.

Socialdemokraterne er fortalere for en regelforenkling og foreslår blandt andet i deres finanslovsforslag en øget brug af udviklingskontrakten som styringsmodel frem for fx regler og muligvis også i stedet for budgetmodellerne. Det kan ikke udelukkes, at der vil komme et eller andet tiltag på området regelforenkling og styringsmetoder mellem ministerium og universiteter.

Forskningsfrihed og ytringsfrihed

På dette punkt er kritikken af den nuværende lov meget lidt konkret, og der er så vidt vides også meget få konkrete eksempler på problemer. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil komme debat om politisk styring af opgaver for myndigheder.

Visse politikere ser gerne en præcisering af forskningsfrihed og publiceringsfrihed i loven.    

Medarbejderindflydelse

Ikke overraskende ser nogle medarbejdere gerne deres tidligere repræsentation i de kollegiale organer genetableret. Det virker ikke, som om der er tale om et meget markant ønske, når det gælder bestyrelsesniveauet, hvor det jo også kan diskuteres, om de menige medarbejderes indflydelse egentlig er blevet reduceret.

Der udtrykkes imidlertid af og til bekymring for, om man i høj nok grad sikrer den akademiske indflydelse på beslutninger på forskellige niveauer. Der tænkes her dels på den lokale dialog på institutniveau, dels på det universitære niveau, hvor den danske model er usædvanlig ved ikke at indeholde et fælles akademisk organ.

Ministeriet har den seneste tid været udfarende for at skabe dialog om medindflydelse på institutniveau ved at holde seminarer mv. Foranlediget af kritik fra embedsmændene har Danske Universiteter undersøgt, hvorvidt den lovpligtige samarbejdsorganisation er etableret alle stedet, og har på den baggrund kunnet afvise kritikken som ugrundet. Politisk har der også været interesse for at diskutere (mindre) ændringer i organisationsformerne. Rektorerne har indtil videre primært peget på, at evt. ændringer ikke må bryde med det enstrengede ledelsessystem.


Siden oprettet 1.08.03  Janne Kofod Lassen     -  sidst redigeret 13. December 2008